Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert med Louise Fribo

6. december 2024 @ 19:00

Louise Fribo – Danmarks internationale sanglærke – har høstet formidable anmeldelser for sine mange optrædener i ind- og udland. Ved denne koncert synger hun “Sacred Music” med blandt andet Ave Maria på programmet.

Hun akkompagneres af Christian Berg på klaver og Monica Tønning på cello.

Louise Fribo brød igennem på Østre Gasværk Teater i Les Miserables og etablerede sig herefter som en af Danmarks førende sangerinder med optrædener på bl.a. Det Kongelige Teater og Gladsaxe Teater samt på turne med Bent Fabricius-Bjerre. Hun optræder jævnligt med landets symfoniorkestre og har bl.a modtaget Marguerite Vibys Hæderslegat og Ebbe Rodes hæderslegat samt en Reumert for sin fortolkning af den mekaniske dukke Olympia i operaen Hoffmanns Eventyr på Operaen.

Med mange optrædener på operascenerne i bl.a. Hamborg, Berlin og Wien er Louise Fribo en af de få danske sangerinder der kan glæde sig over international succes.

Hun har en sprudlende karriere i Danmark og er kendt for sine flyvende koloraturer og sit intense scenenærvær og har i 30 år zig-zagget mellem opera, musicals, koncerter, film og TV og har indspillet flere albums i eget navn. Ydermere er hun en kendt stemme i Disney-universet idet hun bl.a lægger stemme til Ariel, Belle og Mary Poppins.

Til januar kan hun opleves i koncert på turne med Sebastian og senere i 2025 spiller hun igen Abbedissen på Det Ny Teater.

Se eventet på Facebook her: Koncert med Louise Fribo

Detaljer

Dato:
6. december 2024
Tidspunkt:
19:00
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://fb.me/e/4Kv0cR648

Sted

Kirken i Ørestad
Robert Jacobsens Vej 72b
København, 2300 Denmark
+ Google Maps